Kom hen til mor

Det har nu altid undret mig.

Det har altid undret mig, at nogenlunde fornuftige, begavede og velfungerende mennesker betragter deres kæledyr (oftest en hund!) som en del af famlien.
Som en ligeværdigt væsen. Som et væsen, der konstant skal tages hensyn til. Som et væsen, der i visse tilfælde prioriteres højere end mennesker!
Jeg er rystet.
Jeg bliver ekstra rystet, når hundeejerne så bruger udtryk som:

• Gå så hen til mor
• Ja, kom så hen til far
• Nååå Rollo, skal du have noget at spise?

Forstå nu, at hunden er et DYR. Et dyr, der gør sin egen røv ren ved at… ja… du ved. Og så synes du, det er sødt at få “nysser” af den køter????

Jeg er endnu mere rystet!

Vuf.